“Tolleren” – Nova Scotia Duck Tolling Retriever

2 Likes Comment
toller

Den skønne hund med det meget lange navn kaldes også tolleren. Det er både kortere og mere mundret at bruge, når man skal omtale den. Den stammer oprindeligt fra Nova Scotia halvøen i Canada. Tolling betyder en jagtform, hvor hunden lokker ænderne til. Og så er den af retriever-familien. Deraf det lange navn.

Den er en helt særlig hund. Den er meget trofast mod sin flok, skal have en tydelig leder og så skal den stimuleres både i forhold til motion og intelligens på et vist niveau.

En toller er en god mellemstor familiehund med behov for intelligent daglig træning.

Den smukke toller

Tolleren er en smuk rødgylden mellemstor hund. Den er tydeligvis af retriever-familien, men den er en del mindre, og farven er mere ræveagtig i farven med et hvidt bryst og ofte en hvid blis over snuden. Dens hoved er lidt mindre, og den har et årvågent og intelligent udtryk.

Den er flot, kvik og adræt. Det er tydeligt, at den trives med et aktivt liv, hvor dens særlige evner rigtigt kan komme i spil. Den er legesyg og opmærksom, og den er rigtigt i sit es, når den udfører krævende opgaver.

Tolleren er en jagthund

Oprindeligt blev tolleren fremavlet til at have med på jagt. Det ligger derfor i dens gener at skulle apportere vildt både på land og i vand. Du kan sagtens have en toller, selv om du ikke bruger den som jagthund, men det er vigtigt at kende dens egenskaber og tilgodese dem.

Det kan du gøre ved at give den noget træning, som stimulerer både dens intelligens og dens krop. Det er den skabt til. Den har et forholdsvis stort aktivitetsniveau, som du skal være indstillet på at kunne stimulere, hvis du anskaffer dig en toller.

Fortsæt med at gå til en form for hundetræning med den. Det trives den bedst med. Det kan være for eksempel agility, sportræning, samarbejdstræning, apportering og lignende, som kan stimulere de forudsætninger og behov, som ligger i hunden.

Sørger du for at give din toller den træning, som den har brug for, så trives den optimalt, og du får en god og hengiven hund.

Vær en tydelig leder for din toller

Hunde er flokdyr, derfor er det vigtigt for en hund, at den har en tydelig leder i flokken. Der kan kun være en leder, og det skal være helt tydeligt for hunden, hvem i familien der er det. Ellers vil den blive forvirret og opføre sig uhensigtsmæssigt. Den kan for eksempel være, at den så vil tro, at det er dens opgave at være denne leder. Det dur ikke i en familie.

Du må være lederen i flokken. En toller er en blød og følsom hund, derfor må du som leder være bestemt, men aldrig for streng eller truende over for den. Opdrag den med kærlighed og respekt, så får du en hund, der er meget loyal over for sin flok. Den kan godt være reserveret over for fremmede.

Tolleren er lærenem og ivrig for at gøre sin leder tilfreds. Den er hengiven over for sin familie, og især børnene er den utrolig overbærende, kærlig og beskyttende over for.

Sørger du for, at din toller bliver stimuleret både fysisk og psykisk, så får du en hund, der er rolig, når den er indenfor og aktiv, når den er udenfor på en opgave.

En toller elsker at arbejde

Det er meget tydeligt af aflæse, at en toller er lykkelig, når den får lov til at arbejde på den måde, som den er bedst til. Træn den derfor på dens præmisser. Husk, at du aldrig må være hård over for den. Det vil den reagere negativt på. Indlæringen skal foregå via leg og respekt.

Giv din toller nogle forskellige udfordringer, som den vil anstrenge sig for at løse. Træn den efter et varieret program, og giv den også nogle pauser fra de meget svære opgaver indimellem. Det samspil, der kan opstå imellem en hund og dens ejer, kan være helt fantastisk og unikt. I kan få mange skønne stunder sammen, når I omgås hinanden med gensidig kærlighed og respekt.

Tollerne bruges også som redningshund, netop fordi dens egenskaber er så veludviklede.

Måske synes du også godt om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk