Skal du bygge din egen hestestald?

1 Like Comment
hestestald

Rigtig mange ryttere drømmer om at få deres eget sted til hesten. At have hesten lige uden for hoveddøren, så man kan tilbringe så mange timer som muligt sammen med den, vil være en stor drøm for rigtig mange. Men det kræver naturligvis de rette fysiske rammer at have sin hest hjemme. For det første, så skal der være nok jord i forhold til antallet af heste – både så det overholder loven om hestehold, men i særdeleshed også så hestene kan udfolde sig og have det godt.

Kan den gamle hestestald renoveres eller skal der bygges en ny?

Noget helt andet er stalden. Det kan måske godt være, at ejendommen indeholder en gammel kostald eller en gammel hestestald, men er den af ældre dato, så kan den formentlig ikke overholde loven om hestehold, der er blevet skærpet id et seneste årti. Her er der blevet stramme krav i forhold til mange faktorer, der blandt andet tæller:

  • Loftshøjden
  • Størrelsen på boksene
  • Krav om lysindfald
  • Krav om skridsikkert underlag
  • Afløb

Især det første punkt med loftshøjden, er et sted hvor de gamle bygninger dumper. I gamle dage var der nemlig ikke ret højt til loftet. Det var billigere at lave lavere bygninger, der kunne være plads til høloft ovenover stalden, og så var det nemmere for dyrene at varme stalden op, når der ikke var så højt til loftet. I dag vægter vi i højere grad et godt indeklima, hvor der luftes ud samt en lidt køligere temperatur i forhold til den tætte, varme og fugtig luft, der nemt kan komme i de gamle stalde.

Samtidig skal hesten have mulighed for at strække sig opad. Det er derved ikke nok, at hesten bare kan stå inde i stalden uden at gå imod loftet. Højden på loftet beregnes ud fra hestens størrelse. Det samme gør sig gældende for størrelsen på boksene. Der er et minimumskrav på længden af den mindste side på boksen, og så er der et krav til det samlede antal kvadratmeter. Bemærk at følhopper skal have større bokse end andre heste.

Der er også et krav om mængden af lysindfald. Det sikrer, at stalden fremstår lys og behagelig. Gamle stalde har ofte kun små vinduer, der medfører, at stalden kan virke mørk og lukket. Det er også vigtigt, at man sørger for, at gulvet ikke er glat, så man ikke risikerer, at hesten falder. Det gælder både i forhold til boksene og staldgangen. Man kan eventuelt supplere med gummimåtter, der har en skridsikker effekt.

Det er også et krav, at stalden har afløb – ikke kun på staldgangen, men også i hver enkelt boks. Dette skal gerne munde ud i en form for beholder, der er koblet på den af miljøstyrelsen godkendte mødding. Møddingen skal blandt andet være med fast underlag og kant, så møget ikke kan sige ud og ned i grundvandet.

Vær altid opdateret med de nyeste ændringer i loven om hestehold

Da loven om hestehold løbende revideres, er der ikke nævnt nogle specifikke tal i denne artikel. Sørg i stedet for at være opdateret med de aktuelle regler kort forinden de første spadestik til din nye staldbygning. Så er du sikker på, at det er de nyeste regler, du bygger efter.

Hvor meget kan du lave selv og hvor meget bør du få professionel hjælp til?

Det er lækkert at kunne designe sin egen hestestald. Er du meget handy, så kan du måske lave nogle af tingene selv. Nogle af de sværeste poster bør du få professionel hjælp til, så du er sikker på, at alt det byggesagkyndige er i orden. Det drejer sig eksempelvis om:

  • Støbning af fundament
  • Kloaker
  • Støbning af gulv, så det får den rette tykkelse og materiale til at modstå hestenes tunge vægt
  • Murerarbejde
  • Taglægning

At få håndværkere til at hjælpe med selve bygningen er jo ikke det samme som, at du ikke selv kan designe den. Dette gøre med støtte og rådgivning af fagfolk. Især et emne som taglægning er et, som du bør holde dig fra at gøre selv. Der skal så lille en fejl til, før taget bliver utæt eller får den forkerte hældning og bygningen ender med at tage skade. Det kan hurtigt blive en dyr affære, hvis hele taget skal lægges om.

Bestil 3 uforpligtende tilbud fra lokale håndværkere og få den bedste pris

At få fagfolk til at hjælpe med at bygge stald eller lægge tag på, er ikke det samme som, at man bare skal bestille en håndværker. Sørg for at modtage minimum 3 tilbud fra forskellige lokale håndværkere, så du både har en fornemmelse af markedsprisen og kan gøre brug af det bedste tilbud og derved spare flest mulige penge.

Hjemmelavede bokse eller færdige moduler, der blot skal samles?

Selve boksene kan man lave selv eller bestille som færdige moduler. Hvis man holder bokse, der er bygget af lecablokke op mod færdiglavede moduler, så kan det ikke betale sig at lave dem selv. Samtidig påtager lecablokke meget gulvplads i forhold til bokse af træ. Man kan naturligvis bygge endnu billigere bokse af dårlig kvalitet, med billigt træ. Man skal dog forvente, at de jævnligt skal repareres, da hestene nemt kan ødelægge dem.

Ved færdige moduler er træet af god kvalitet og tykt, så det kan modstå en del slag, og så kan man købe løse brædder, der kan sættes i, hvis de skulle gå i stykker. Stålskeletterne modvirker at hestene kan bide dem i stykker, som formentlig vil ske, hvis man laver bokse uden stålramme.

Måske synes du også godt om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk